husum dyreklinik  
   



Husum Dyreklinik





Godkendt af Den Danske Dyrlægeforening

Godkendt af

Den danske Dyrlæge-forening
 

Klinikken

Husum Dyreklinik er en moderne dyreklinik med et veluddannet personale. For at kunne vedligeholde en høj faglig standard, der svarer til de nyeste principper indenfor diagnostik og behandling, er hele personalet aktive i efteruddannelse. Det gælder både generelle emner og mere specialiserede områder. Vi har et godt og bredt samarbejde med andre dyrlæger, hvilket er med til, at vi kan give vores klienter en optimal behandling af deres dyr.

Nedenfor findes en kort beskrivelse af udvalgte undersøgelser og apparatur, som vi til dagligt benytter til diagnostik og behandling.


Laboratorieundersøgelser

Til diagnostik af en række medicinske sygdomme råder Husum Dyreklinik over apparatur til at udføre de mest gængse blodprøveanalyser. Blodsygdomme og blodinfektioner undersøges ofte med mikroskopi af blodprøver. Vi udfører også analyser på urin til f.eks. diagnostik af infektioner, nyresygdomme og sukkersyge.

Til en række mere specialiserede laboratorieundersøgelser som f.eks. dyrkning af bakterier, vævsprøver samt mere specifikke blodprøveanalyser benytter vi udelukkende godkendte laboratorier.

Laboratorieundersøgelser

Røntgenfaciliteter

Klinikken er indrettet med moderne digitalt røntgenapparat til billeddiagnostik. Klinikken er desuden godkendt af Dansk Kennelklub til diagnostik af f.eks. ledsygdomme, og hoftedysplasi.

Vi udfører bl.a. røntgenundersøgelser af lunge-/hjertesygdomme, kontrastundersøgelser af mave/tarmsystemet samt andre lidelser, hvor røntgenundersøgelse er nødvendig.

Ved digital røntgenoptagelse har du desuden mulighed for at købe kopier med hjem på en CD-ROM af de røntgenbilleder, vi har optaget.


Ultralydsundersøgelser

Vi benytter ultralydsapparatur til diagnostik af specielt nyre- og leversygdomme. Desuden til undersøgelse for kræftsvulster.
Ultralydsundersøgelse bruges også til drægtighedsundersøgelser.

Ultralydsundersøgelser

Operationsstuen

Klinikken har en fuldt udrustet operationsstue hvor vi udfører næsten alle typer operationer. Det kan bl.a. være for mave-/tarmsygdomme, knogle- og ledsygdomme og operativ fjernelse af kræftsvulster.

Vi udfører også tandbehandling; f.eks. tandrensning med ultralydsudstyr, tandudtrækninger og kæbekirurgi.


Indlæggelse

Klinikken har faciliteter til indlæggelse af kæledyr, hvis det er nødvendigt med professionel observation og intensiv behandling. Det er typisk nødvendigt efter større operationer og når mere krævende medicinsk behandling af et sygt dyr er påkrævet.


Kattehjem

Husum Dyreklinik har gennem en årrække været dyrlægekonsulent for Inges Kattehjem. Her udfører vi primært helseundersøgelser på indleverede katte samt sterilisation og kastration samt vaccination.





  Åbningstider

  Mandag    9 - 17
  Tirsdag 9 - 17
  Onsdag 9 - 17
  Torsdag 9 - 20
  Fredag 9 - 16
  Lørdag 10 - 14
   (kun fodersalg lørdag)


  Telefontid:  Alle hverdage 8 - 9


  Tlf:     38 28 77 12
  Fax: 38 28 77 13
   
  Mail: 1@husumdyreklinik.dk