Husum Dyreklinik er ISO-certificeret

Husum Dyreklinik

Frederikssundsvej 326
2700 Brønshøj

Tlf: 3828 7712

Mail: 1@husumdyreklinik.dk

Åbningstider

Mandag: 8 - 17
Tirsdag: 8 - 17
Onsdag: 8 - 17
Torsdag: 8 - 19
Fredag: 8 - 16
Lørdag: 10 - 14 (kun fodersalg)

En dyrlæge kan træffes alle hverdage imellem kl. 8 - 9, men der er telefontid hele dagen i vores åbningstider.

Her bliver Bull Terrieren Jokke bedøvet med PropofolSidst på eftermiddagen en torsdag for noget tid siden kom Bull Terrieren Jokke på besøg på klinikken. Han havde taget en bid af en reklameavis og hans kæbe sad ubehjælpeligt fast.

 Gode tilbud

Måske syntes Jokke at der var nogle gode tilbud i avisen, eller også skulle han bare prøve noget nyt. Jokke sov trygt i sin kurv da familiens store dreng kom hjem først på eftermiddagen. Han sov stadig da drengen tog til fodbold, men da forældrene kom hjem senere på eftermiddagen blev de mødt af en lettere urolig hund. Jokke havde splittet en avis ad og tykket hul i en reklameavis. Her var legen så også stoppet.

 

En meget fredsommelig hund

Jokke er ellers rolig og har ikke ødelagt familiens ting siden han var hvalp. Det er ikke godt at vide hvorfor han fik lyst til det denne eftermiddag, men han kom ikke så langt. Hans bid blev nemlig låst af reklameavisen. Jokkes mennesker prøvede selvfølgelig at vriste hans mund op, men det lod sig slet ikke gøre. Han kom derfor ind til os på dyreklinikken.

 

Bedøvelse blev nødvendigt

To dyrlæger prøvede også i fællesskab at vride kæberne fra hinanden, men lige meget hjalp det. Tænderne var og blev låst fuldstændig sammen. Vi blev også bekrymrede for at trække for hårdt. Sæt nu avisen slap sit tag tænderne og kæben pludselige blev lukket for voldsomt op. Vi valgte derfor at at give Jokke lidt bedøvelse, så han var væk og slappede helt af nogle minutter. Han fik lidt Propofol og kort tid efter sov han fast.

 

Det rigtige værktøj

Mens Jokke nu lå stille kunne vil liste en pind ind i munden bag hjørnetænderne og stille og roligt åbne munden millimeter for millimeter. Til sidst slap reklameavisen sit tag i Jokkes tænder og han kunne bruge sin kæbe normalt igen. Avisens tynde sider blev sammen med hans spyt til en slags tapetklister og da han havde taget en meget uheldig bid af avisen, satte det sag fast. Avis-stumpen passede nemlig lige til tænderne og blev limet fast hele vejen rundt.

Senere kunne Jokke så sjoske hjem igen. Ved godt mod, men stadig lidt forvirret efter bedøvelsen. 

Dagen efter kom Jokkes familie og viste os resten af reklameavisen og fortalte os et han var blevet sig selv igen.

 

Her er hunden Jokkes kæbe låst af en avis

Her er hunden Jokkes kæbe blevet vristet op igen

Billede af dyrlæge Rikke Nyeman med den ødelagte avis