Husum Dyreklinik er ISO-certificeret

Husum Dyreklinik

Frederikssundsvej 326
2700 Brønshøj

Tlf: 3828 7712

Mail: 1@husumdyreklinik.dk

Åbningstider

Mandag: 8 - 17
Tirsdag: 8 - 17
Onsdag: 8 - 17
Torsdag: 8 - 19
Fredag: 8 - 16
Lørdag: 10 - 14 (kun fodersalg)

En dyrlæge kan træffes alle hverdage imellem kl. 8 - 9, men der er telefontid hele dagen i vores åbningstider.

Vi hjælper gerne, hvis du har problemer med at fjerne en flåt. Ring til os på 3828 7712

Har du mod på at prøve selv, kan du læse mere om emnet her.


Flåttang

Du skal bruge en flåttang eller flåt-koben til at gribe om flåten helt nede ved huden. Du kan også bruge en pincet eller fingrene, hvis du har lange negle.

Når instrumentet har godt fat om flåten skal du dreje den ca. en omgang og trække forsigtigt.

Har du fået fat for langt oppe på flåten vil den kunne knække og så får du kun bagkroppen med.

Brug ikke tandpasta, olie eller lignende!

 

Hvis hovedet bliver siddende

Hvis flåtens hoved bliver siddende i huden, er det sjældent det store problem. Huden vil kunne reagere lidt som når en bibrod eller stor træsplint sidder i huden.

Efter noget tid vil den del af flåten tørre ind og falde af.

 

Reaktion efter flåtbid

Billede af reaktionen efter et flåtbid på en hund

Det er almindeligt at huden får et rødt hævet område der hvor flåten har bidt. Hvis området bliver stort eller væsker, bør hunden sættes i behandling.

Det gælder også hvis hunden får feber, bliver sløj og mister humøret.

Tøv endelig ikke med at ringe til os og spørge, hvis du er i tvivl.

 

Vaccine til forebyggelse af Borrelia

Alle hunde, som har fået et flåtbid er i risiko for at blive smittet med Borrelia.

Vaccinen Trilyme beskytter hunden imod alle de typer Borrelia, vi har i Europa.

Første gang hunden skal vaccineres imod Borrelia skal den have to vacciner med 3 ugers mellemrum. Der efter en gang om året – helst sidst på vinteren eller tidligt om foråret, så hunden når at danne mange antistoffer inden flåterne bliver aktive.

 

Flåtbeskyttelse og hurtig fjernelse af flåten er stadig vigtig

Det er stadig – trods vaccination - en god idé at bruge midler til beskyttelse mod flåtangreb. Flåter kan være bærere af andre flåtoverførte sygdomme og vaccinen beskytter kun mod Borrelia.

De fleste midler, der er tilgængelige på markedet, beskytter også mod lopper.

 

Vil du have hjælp til at fjerne en flåt, eller er du i tvivl om din hund har Borrelia, må du endelig ringe til os: 3828 7712