Husum Dyreklinik er ISO-certificeret

Husum Dyreklinik

Frederikssundsvej 326
2700 Brønshøj

Tlf: 3828 7712

Mail: 1@husumdyreklinik.dk

Åbningstider

Mandag: 8 - 17
Tirsdag: 8 - 17
Onsdag: 8 - 17
Torsdag: 8 - 19
Fredag: 8 - 16
Lørdag: 10 - 14 (kun fodersalg)

En dyrlæge kan træffes alle hverdage imellem kl. 8 - 9, men der er telefontid hele dagen i vores åbningstider.

rikke-nyeman-undersoger-en-hundehvalp

Med flåterne følger risikoen for Borrelia-smitte hos hunde. Op mod 20 % af flåterne i Norden bærer Borrelia-bakterien, som kan give feber, ledbetændelser, haltheder, træthed og muskelsmerter hos hundene.

Borrelia kan nu forebygges med "Trilyme" – den første vaccine i Norden, som beskytter hunde mod Borrelia.

 

Vaccine til forebyggelse af Borrelia

Alle hunde, som er udsat for flåt-bid kan smittes med Borrelia. Især jagthunde og aktive brugshunde, som færdes meget i naturen, vil være meget udsatte for smitten. Det kan også være en god idé at vaccinere familiehunde, der bor eller færdes i områder med flåter.

Vaccination af hunden mod Borrelia beskytter hunden mod 3 europæiske Borreliastammer. Første gang skal hunden vaccineres to gange med 3 ugers mellemrum. Derefter en gang om året – helst sidst på vinteren eller tidligt om foråret, så hunden når at danne mange antistoffer inden flåterne bliver aktive, når temperaturen stiger udenfor. Hvalpe kan vaccineres fra de er 12 uger gamle. Det er indtil videre ikke muligt at give vaccinen sammen med andre vacciner.

 

Tegn på Borrelia

Borreliose er en besværlig sygdom, fordi den ikke altid giver et entydigt symptombillede og desuden er sygdommen svær at diagnostisere. Mange hunde bliver ikke syge, og ”renser” sig selv uden at bakterien giver sygdom. Det anslås at 5 % af alle hunde der er smittet viser tegn på sygdom. Hvalpe og visse racer (Golden retriever, labrador og Berner sennen) er prædisponerede for at få den kroniske og alvorlige sygdom.

 

Akut sygdom

I den akutte fase kan der ses symptomer som:

  • Træthed
  • Tab af appetit
  • Feber
  • Muskelsmerter
  • Halthed og ledbetændelser

Der er stor forskel på, hvor slemt hunde bliver angrebet, og nogle hunde vil vise meget få eller ingen tegn på sygdom, selvom de er smittet.

 

Kronisk sygdom

Efter det akutte forløb kan andre af hundens organer angribes. Borreliose kan forårsage kroniske problemer i:

  • Led
  • Hjertet
  • Leveren
  • Nyrerne
  • Nervesystemet

 

Ingen enkeltstående test for Borrelia

Der findes ingen test der kan diagnostisere Borrelia. Vi benytter derfor flere kriterier for at fastlægge om hundens symptomer skyldes Borrelia. De 4 kriterier er:

  1. At hunden har haft kontakt til flåter
  2. At hunden viser tegn på Borrelia (se ovenfor)
  3. At der er antistoffer mod Borrelia i en blodprøve
  4. At hunden hurtigt får det bedre på antibiotikabehandlingen mod Borrelia

 

Behandling af Borreliose

Behandling af sygdommen er mulig. Den består af en langvarig antibiotikakur, men en del hunde vil – trods behandling – være bærere af Borrelia i årevis.

 

Flåtbeskyttelse og hurtig fjernelse af flåten er stadig vigtig

Det er stadig – trods vaccination - en god idé at bruge midler til beskyttelse mod flåtangreb. Flåter kan være bærere af andre flåtoverførte sygdomme og vaccinen beskytter kun mod Borrelia.

De fleste midler, der er tilgængelige på markedet, beskytter også mod lopper.

 

Ring til os og bestil tid til vaccination med det samme: 3828 7712