Husum Dyreklinik er ISO-certificeret

Husum Dyreklinik

Frederikssundsvej 326
2700 Brønshøj

Tlf: 3828 7712

Mail: 1@husumdyreklinik.dk

Åbningstider

Mandag: 8 - 17
Tirsdag: 8 - 17
Onsdag: 8 - 17
Torsdag: 8 - 19
Fredag: 8 - 16
Lørdag: 10 - 14 (kun fodersalg)

En dyrlæge kan træffes alle hverdage imellem kl. 8 - 9, men der er telefontid hele dagen i vores åbningstider.


Infektion med parvovirus giver opkast og kraftig diarre eventuelt med blod iInfektion med parvovirus giver opkast og kraftig diarre eventuelt med blod i. Hunden bliver meget dårlig og vil ikke spise noget.

Behandling af infektionen er kompliceret og krævende. Det kræver ofte indlæggelse i nogle dage, forskellige typer medicin og væske som drop.

Vi kan vaccinere imod parvovirus.

 

Tegn på Parvo-virus

De hyppigste tegn på parvovirus-infektion er kraftig vandig og blodig diarre, opkast og andre tegn på tarminfektion. De vigtigste symptomer er:

  • Diarre. Oftest meget kraftigt og med blod i
  • Opkast
  • Manglende appetit: Spiser ikke noget
  • Nedstemt humør og manglende energi
  • Dehydrering

Hunde i alle aldre kan få sygdommen, men vi ser det oftest hos hvalpe under 6 måneder

Hunde, der ikke er vaccineret, er specielt udsatte - uanset deres alder.

 

Parvovirus er meget smitsom

Parvo-virus er en højst smitsom sygdom, der giver mave- og tarmbetændelse hos hunde.

Når hunden er blevet smittet, går der 4-7 dage før den viser symptomer. Symptomerne kan komme meget pludseligt og hunden bliver meget dårlig på korttid.

En syg hund smitter så længe sygdommen giver symptomer og i 30 dage efter. Virus-partiklerne kan overleve på jorden og smitte derfra selv efter mange måneder.

 

Behandling af parvo-virus-diarre

Parvo-virus er ikke nemt at behandle og det kræver ofte at hunden skal være indlagt på klinikken i nogle dage.

Behandlingen bliver selvfølgelig tilpasset den enkelte patient, men det er næsten altid nødvendigt at give bredspektret antibiotika, væske som drop og kvalmestillende indsprøjtninger. Følgende bruges ofte til behandlingen:

  • Bredspektret antibiotika
  • Væske som drop evt. med sukker blandet i for at øge blodsukkeret.
  • Kvalmestillende indsprøjtning
  • Blodtransfusion
  • Binyrebarkhormon

 

Forebyggelse af parvo-virus-infektion

Vi kan vaccinere imod infektionen.

Når en hvalp har fået sine basis-vaccinationer er den beskyttet imod parvovirus i op til 3 år. Voksne hunde skal have vaccination regelmæssigt for at være ordenligt dækket.

Du kan desuden holde din hund fra andre hunde, der har smitten mindst 14 dage efter de er blevet raske. Du kan ikke undgå smitten fra naturen, da viruspartiklerne kan ligge i meget lang tid. Du kan altså ikke se direkte på jorden om smitten er der, da andre hundes efterladenskaber kan være væk for længst.

 

Er du i tvivl, om din hund er ordentlig dækket beskyttet imod parvovirus, skal du endelig ringe til os.

Du skal endelig også ringe til os, hvis din hund har symptomer, og du er i tvivl om det kan være parvovirus.