Husum Dyreklinik er ISO-certificeret

Husum Dyreklinik

Frederikssundsvej 326
2700 Brønshøj

Tlf: 3828 7712

Mail: 1@husumdyreklinik.dk

Åbningstider

Mandag: 8 - 17
Tirsdag: 8 - 17
Onsdag: 8 - 17
Torsdag: 8 - 19
Fredag: 8 - 16
Lørdag: 10 - 14 (kun fodersalg)

En dyrlæge kan træffes alle hverdage imellem kl. 8 - 9, men der er telefontid hele dagen i vores åbningstider.

Slidgigt hos hunde er kronisk man kan håndteres

Symptomerne på slidgigt kan være svære at få øje på, hvis ikke du ved, hvad du skal kigge efter. Er du i tvivl, kan du få hjælp af din dyrlæge til at vurdere din hund.

De mest almindelige symptomer på slidgigt hos hunde kan inddeles i tre grupper

 

1: Nedsat bevægelighed

En hund behøver ikke halte af gigtsmerter. Den kan også blot få en mere stiv gang og sakker oftere bagud på gåture. Det er et almindeligt symptom, at hunden får sværere ved at rejse sig og måske tøver med at gå på trapper. Sædvanligvis er disse symptomer tydeligere efter hvile.

2: Mindre aktivitet

Hunden hviler sig og sover mere og i længere tid end sædvanligt. Den kan også miste lysten til at lege eller bliver hurtigere træt af det end tidligere. Hunden vil også foretrække at ligge frem for at stå eller sidde.

3: Ændret adfærd

Nogle hunde kan også blive mindre tålmodige eller måske ligefrem aggressive. De kan pibe eller knurre af mindre ting end tidligere, eller hvis de bliver rørt på det ramte område.

 

Udviklingen af slidgigt

Sygdommen udvikler sig som en langsom nedbrydelse af brusken inde i leddene. Nedbrydningen kan starte af sig selv eller for eksempel efter et brækket ben, en skade på ledbåndene eller som følge af hoftedysplasi. Kroppen vil forsøge at hele skaderne, og der samler sig arvæv i og omkring leddet. Efter nogen tid vil der også dannes nyt knoglevæv omkring leddet. Det nye knoglevæv kan ses på røntgenbilleder. Slidgigt hos hunde udvikler sig ofte langsomt, og det kan derfor komme mere snigende. Problemerne ses hyppigst i hofte-, albue- og knæled.

 

Håndtering af slidgigt

Slidgigt er kronisk og kan ikke fjernes igen - det er kommet for at blive. I mange tilfælde kan man dog lindre symptomerne og i perioder få dem helt væk.

1: Overvægt er en vigtig faktor

Vægttab er uden sammenligning den mest effektive vej til at minimere symptomerne på slidgigt og give hunden et bedre liv. Her er stabil og korrekt fodring en meget vigtig faktor. Overvægtige hunde har oftere tydeligere symptomer end normalvægtige og er klart mere påvirket af deres sygdom. Desuden kan hunde med lav kropsvægt klare sig med mindre medicin.

2: Fiskeolie og glucosamin

Der er udviklet forskellige fodertyper med glucosamin, fiskeolier og andre ledbeskyttende stoffer i. Der kan også gives kosttilskuddene ved siden af hundens sædvanlige foder. Foderet eller kosttilskuddene kan få behovet for medicin til at falde med så meget som 25 %. Glucosamin og de andre beskyttende stoffer indeholder nogle af de samme byggesten, som findes i ledbrusk. Ved at tilføre rigelige mængder af disse byggesten, vil leddet have nemmere ved at reparere sig selv.

3: Smertestillende medicin

Det kan blive nødvendigt med smertestillende medicin i kortere eller længere perioder. Den type medicin, vi oftest bruger, har udover at være smertestillende den effekt, at det hæmmer noget af irritationstilstanden omkring leddet og dermed også dannelsen af arvæv.

 

Motion er vigtig

Motion for en hund med slidgigt er en svær størrelse. Fysisk aktivitet er vigtig for opbygningen af muskler og for at brænde de overflødige kilo af. Samtidig skal det ikke overgøres, så hunden får ondt af det. Det handler altså om at aktivere hunden og motivere den til mere bevægelse, men samtidig ikke presse den. Ændringer i hundens omgivelser kan også lette dens tilværelse. Det kan f.eks. være at undgå trapper, en kurv med lavere kant og blødere/varmere liggeunderlag.

 

Vi hjælper gerne med en vurdering af din hund. Ring til os og snak med os om mulighederne