Husum Dyreklinik er ISO-certificeret

Husum Dyreklinik

Frederikssundsvej 326
2700 Brønshøj

Tlf: 3828 7712

Mail: 1@husumdyreklinik.dk

Åbningstider

Mandag: 8 - 17
Tirsdag: 8 - 17
Onsdag: 8 - 17
Torsdag: 8 - 19
Fredag: 8 - 16
Lørdag: 10 - 14 (kun fodersalg)

En dyrlæge kan træffes alle hverdage imellem kl. 8 - 9, men der er telefontid hele dagen i vores åbningstider.

Her renser Heidi og Rikke øre på en hund i narkose. De bruger et video-otoskopRensning af ører kan forbedre behandlingen af et eksisterende øreproblem eller forebygge udviklingen af et nyt.

Fjernelse af sekret og ørevoks kan bidrage til at øredråber kan nå ind til ørets slimhinde og udføre sin effekt.

Ørerensen fjerner herudover allergener og mikroorganismer (bakterier og svamp) som kan bidrage til øreinfektioner.

Nogle hunde har tendens til at få gentagne øreinfektioner, hvilket kan forebygges med regelmæssig ørerens.

 

Rolige omgivelser og fikseringsteknik

Vælg et værelse eller sted, der nemt kan rengøres – eventuelt udendørs, da der kan komme ”øresnask” fra dyrets ører efter påførslen af ørerensen.

Placér dyret på en stabil, hævet overflade så du kan stå ved siden af, alternativt kan dyret sidde på gulvet.

Få nogen til at hjælpe med at holde dyrets hoved, mens ørerne renses.

Til hunde anbefales det, at hjælperen holder snuden lige med den ene hånd, mens den anden hånd holder baghovedet stille, så hunden ikke kan bevæge det.

Tal roligt og beroligende til kæledyret og hold en pause mellem behandlingerne af højre og venstre øre.

Beløn med godbidder når dyret opfører sig fint.

 

Rensning trin for trin

Det anbefales at rense det reneste øre først. Anvendelse af plastikhandsker eller grundig vask af hænder med antibakteriel sæbe anbefales før og efter rensning.

Til hunde med meget hår kan det anbefales at klippe pelsen på indersiden af øreflipperne. Dette gør det nemmere at rense huden på øreflippen, hvor ørevoks og ”øresnask” kan sidde fast.

Opbevar ørerensen ved stuetemperatur, så der undgås ubehag ved påføring af en kold væske. Hvis produktet skal opbevares i køleskab, bør man lade det nå stuetemperatur inden brug.

Hold flasken lige ved indgangen til ørekanalen og tryk forsigtigt den ønskede mængde ørerens ind i øret (så øregangen fyldes og du kan se et væskespejl).

Undgå at trykke hårdt på flasken, da en mere kraftfuld stråle kan give ubehag og irritation af øret.

Man kan holde øreflippen ned mod dyrets hoved efter påføring af ørerensen for at forsøge at forhindre, at dyret ryster hovedet. Dette vil give ekstra tid hvor du kan massere basis af øret grundigt for at fordele opløsningen så langt ned i øret så muligt. 

Med mindre øret er meget ømt kan de fleste godt lide denne del.

Øregangen bør masseres i nogle 30-60 sekunder før dyret får lov til at ryste sig.

Rens øreflipperne og indgangen til øregangen med vat eller vådservietter, efter dyret har rystet sig.

Vatpinde bør IKKE bruges til at rense ørerne med. De kan beskadige de skrøbelige strukturer i øregangen, hvis hunden pludselig rykker hovedet under rensningen. Desuden kan vatpinde skubbe voks og sekret længere ned i øregangen. 

 

Ørerensning i narkose

Hvis ørerens i vågen tilstand ikke er tilstrækkelig til at fjerne ørevoksen, hvis dyret ikke vil acceptere rens i vågen tilstand eller ved voldsomme og kroniske problemer kan det blive nødvendigt at rense dyrets øre i narkose. Med videoudstyr kan vi meget præcist se og skylle ørevoks og betændelse væk.

 

På billedet herunder ser du tæt på hvordan vi bruger et video-otoskop. Vi kan meget præcist ramme og skylle voks, betændelse og flager ud.

Her er et billede af et video-otoskop, som vi bruger når vi renser øre på hunde

Her er et billede af hvad vi ser på skærmen. Bag ved hårene ligger trommehinden.

Sådan ser øregangen ud set med video-otoskop