Husum Dyreklinik er ISO-certificeret

Husum Dyreklinik

Frederikssundsvej 326
2700 Brønshøj

Tlf: 3828 7712

Mail: 1@husumdyreklinik.dk

Åbningstider

Mandag: 8 - 17
Tirsdag: 8 - 17
Onsdag: 8 - 17
Torsdag: 8 - 19
Fredag: 8 - 16
Lørdag: 10 - 14 (kun fodersalg)

En dyrlæge kan træffes alle hverdage imellem kl. 8 - 9, men der er telefontid hele dagen i vores åbningstider.

Undersøgelser for hudsygdomme og hunde med kløe

Hudsygdomme herunder hunde og katte der kløer sig er et hyppigt problem, som vi ofte ser i klinikken.

Åragerne kan være mange og kræver ofte en grundig undersøgelse. Blandt andet ser vi parasitter, infektioner og allergi for grunde til at katte og hunde kløer sig.

Det kræver ofte både tålmodighed og grundighed at stille den rette diagnose, og vi vil gerne hjælpe og tilrettelægge behandlingen sammen med dig.

Kløe hos hunde og katte

Kløe kan være et tegn på mange hudsygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv.

Sygdomme der kan give kløe er:

  • Parasitter (herunder lopper, hårsækmider, skab, pelsmider, lus oa.)
  • Allergi
  • Hormonelle sygdomme
  • Infektioner

Herudover kan fejlernæring og tør hud også give kløe.

 

Infektioner i huden

Bakterie- og svampeinfektion i huden kan også give kløe, men både hunde og katte får oftest infektion som følge af andre underliggende hudsygdomme.

Vi har alle (både dyr og mennesker) bakterier og svamp naturligt på huden, som ikke giver nogle problemer med mindre der kommer et brud på hudbarrieren, som f. eks. hvis dyret kløer sig. Når der er et brud på hudens barriere, kan bakterier og svamp give infektion i huden.

 

Kløe hos hunde

Hundens kløe kan vise sig på flere måder. Du kan se kløe på ører, slikkeri af poter, slikkeri i lysken, kløe i armhuler, køren på numsen, kløe af hovedet op af dig eller på genstande osv. Udbredelsen og placeringen af kløen kan give os en idé om årsagen.

 

Kløe hos katte

Hos katte ser du som ejer ikke kløen i så stor grad som hos hunde. Kattene gemmer sig og kløer sig når vi ikke ser det. Måske har du lagt mærke til at katten slikker/soignerer sig mere end normalt. I andre mere sjældne tilfælde vil du se katten plukke hårene af sig selv.

Oftest vil du slet ikke se at katten kløer sig, men kun tegnene efter det (f.eks. hårløse områder).

 

Udseende af hudsygdomme

Tegn på hudsygdom kan være:

  • Hårtab og hårløse områder
  • Rødme af huden
  • Røde knopper og bumser
  • Hævelse
  • Ujævn hud
  • Mørkfarvning af huden
  • sår

 

Undersøgelses for hudsygdomme på klinikken

Undersøgelser for hudsygdomme og hunde med kløe. Her ses bakterier og hudceller under mikroskopet

Det er vigtigt med et systematisk undersøgelsesforløb, så vi undgår at overse ellers vigtige symptomer. Det er samtidig vigtigt med god kommunikation mellem dig og os da dette vil medvirke til at vi stiller den rigtige diagnose.

Forløbet på klinikken vil nogenlunde se sådan ud:

  1. Vi starter med at få en grundig forklaring fra dig, hvor vi gennemgår hele sygdomsforløbet
  2. Derefter undersøger vi din hund eller kat fra top til tå
  3. Vi udtager evt. nogle prøver af det udsatte område og kigger efter tegn på parasitter eller infektion under mikroskop.
  4. Det kan også blive nødvendigt at sende prøver til et laboratorie.

 

Behandling af hudsygdomme og kløe

Ud fra undersøgelserne sætter vi en behandling igang. Det kan f. eks være parasitbehandling, hvis der er tegn på parasitter og/eller infektionsbehandling, hvis der er tegn på infektion.

Hvis der stadig er symptomer og kløe ved kontrolbesøget er der sandsynligvis tale om allergi.

 

Tre former for allergi

Her er et billede af hvordan hudsygdom og hunde med kløe kan se ud

Der findes 3 former for allergi:

  • Loppeallergi
  • Foderallergi
  • Miljøallergi (Atopisk Dermatitis).

 

Loppeallergi: Loppeallergi er den hyppigste allergi. Her overreagerer hunden eller katten overfor loppens spyt. Loppeallergi behandles med loppekure og nogle gange kløestillende medicin, hvis kløen er intens.

Foderallergi: Alle foderemner kan i princippet give allergi, men nogle hyppigere end andre. Diagnosen kan kun stilles ved en ”foderprøvelse” hvor man giver et specialkost i 6-8 uger.

Miljøallergi (Atopisk Dermatitis): Her er der tale om en allergisk reaktion overfor en eller flere faktorer (husstøvmider, græs, pollen, lagermider osv.) Der findes en allergitest for dette, men da denne godt kan vise et "falskt positivt resultat", er det vigtigt at de andre allergier udelukkes før hunden eller katten testes.

 

Tålmodighed og grundighed

Det kræver tålmodighed at undersøge og udrede en hudpatient, og det kræver ofte flere besøg hos os. Mange hudsygdomme følger kæledyet hele livet og vi skal i sammenråd med dig finde den bedste behandlingsløsning. Vi gør alt for at tilpasse undersøgelserne og behandlingen til lige netop dit dyr og din hverdag.

 

Hvis du har en hund eller kat der kløer sig eller har du mistanke om, at den har en hudsygdom, så kontakt os.