 |
|
|
|
|
husum dyreklinik |
|
|
Høretest
Vi kan nu udføre høretest på katte og hunde ved hjælp af hjernestammeaudiometri. Det har mange navne og kaldes blandt andet: BAER (Brainstem Auditory Evoked Response), BAEP (Brainstem Auditory Evoked Potential), BAR (Brainstem Auditory Response) eller ABR (Auditory Brainstem Response). Denne test udføres for at udelukke døvhed i forbindelse med avl, eller hvor der er mistanke om, at kæledyret ikke har normal hørelse. Du kan dermed også få en høreattest på klinikken. 
Avanceret øjenbehandling I april 2009 ansatte Husum Dyreklinik Thomas Evans, der arbejder med øjensygdomme som speciale. Han blev uddannet som dyrlæge i 2000 og har siden arbejdet både i England og USA.  Husum Dyreklinik kan derfor nu alle typer øjenbehandlinger og -kirurgi på dyr. Det gælder bl.a.: - Kirurgi for grå stær (katarakt) - Laserkirurgi for grøn stær (glaukom) - Hornhindekirurgi - Øjenlågskirurgi (f.eks. korektion af løse øjenlåg) - Kirurgi for kronisk tørre øjne (Keratoconjunctivitis Sicca, KCS) Kloklip på hunde Tryk kloen frem med tommelfingeren. Spidsen af kloen skal flugte med undersiden af trædepuden. Tag forsigtigt 1 mm af gangen indtil kloen er en god længde. Tag evt. én pote én dag af gangen. Så bliver det ikke for overvældende for hunden. Tabletter og katte Her kan du få gode råd om hvordan du giver din kat en tablet. Det er vigtigt at give medicinen efter de anvisninger, din dyrlæge har givet. Tabletter kan være en udfordring at give til katte. Se videoen for at få nogle gode råd. Tandproblemer Vi er i stigende grad begyndt at se problemer med tænderne hos både hunde og katte. Dels skyldes det en øget opmærksomhed på problemerne, og dels at der er en reel forøgelse i frekvensen af problemer. Det hører med til en normal klinisk undersøgelse, at dyrene får sine tænder undersøgt.  Der er mange katte, der kommer til dyrlægen med varierende grader af "huller i tænderne". Den korrekte betegnelse er "FORL" og er en engelsk forkortelse for: Feline Osteoclastic Resorbtive Lesions. Tænder med FORL er smertefulde og kræver behandling. Ofte indebærer behandlingen at den påvirkede tand skal trækkes ud. I tvivlstilfælde kan diagnosen bekræftes med røntgenundersøgelse af tænderne. Det er under alle omstændigheder en god ide at tage røntgenbilleder efter selve behandlingen, for at vurdere om alt er i orden som det skal være. Alt dette gøres naturligvis under fuld narkose. Vi ser også en del yngre katte med tandkødsbetændelse og megen rødme i tandkødet. Dette kan ofte behandles ved god mund- / og tandhygiejne. Ved svære tilfælde kan røntgenbilleder og udtrækning af tænderne komme på tale. I forbindelse med tandbehandlinger, er god mundhygiejne en vigtig faktor for forebyggelse disse lidelser. Dette indebærer brug af tandbørstning med speciel tandpasta beregnet til katten (som den kan lide). Desuden kan tandstensdiæt være et godt supplement. Urinvejslidelser hos katte En meget hyppig årsag til henvendelser hos dyrlægen for katteejere er urinvejsproblemer. Katten kan f.eks. være blevet urenlig eller begyndt at have blod i urinen. Oftest er der tilfælde tale om FLUTD, Feline Lower Urinary Tract Disease. Denne betegnelse dækker over problemer med de nedre urinveje, der bl.a. kan være forårsaget af udfældninger af krystaller i urinen. Katte er specielt udsatte fordi de normalt er særligt gode til at koncentrere deres urin. Desuden kan foderet være medvirkende til at øge risikoen. En behandling af urinvejsproblemer hos katte vil typisk indbefatte undersøgelse af en urinprøve, for at påvise eller udelukke krystaller i urinen, samt påvisning af røde og hvide blodceller. For at lette behandlingen af disse katte, vil det derfor altid være en fordel at opsamle en urinprøve inden du kommer til dyrlægen. Prøven må ikke være mere en 6 timer gammel. Hvis urinen er afsat på et rent underlag udenfor bakken, eller i en bakke med specielt ikke-sugende kattegrus, kan den samles op. Det gøres f.eks. med en engangssprøjte eller en pipette. I situationer, hvor dette ikke er muligt, kan vi udtage på klikken. Hvis der bliver konstateret små krystaller i urinen, kan behandling med specialfoder i nogle tilfælde være nok. I de mere komplicerede tilfælde, såsom med fuldstændig obstruktion af kattens urinrør, vil en længere indlæggelse være nødvendig. Visse blæresten kan ikke opløses med foder og kræver derfor operation. Sår og bylder Katte, der går ude og kommer i kontakt med andre katte, vil ofte komme ud for at skulle forsvare deres territorium. I den forbindelse er det almindeligt enten at få bid eller skrammer. De små sår heler ofte af sig selv, og lidt sårrens derhjemme med f.eks. almindelig klorhexidin, brintoverilte eller sæbevand er ofte nok. Hvis sårene derimod er mere omfattende, såsom dybe bidsår med lommedannelse, vil katten ofte have tendens til at udvikle en mere alvorlig infektion. Disse tilstande kræver mere omfattende behandling. Hvis kattens humør er påvirket eller hvis den ikke ville spise eller drikke, bør du kontakte klinikken. Tag evt. også kattens temperatur. Normalt ligger temperaturen mellem 38,0 og 38,5. Har katten feber, bør du også kontakte os. Denne slags skader er meget almindelige hos katte, og vi ser derfor disse problemer hyppigt og har stor erfaring med behandling heraf. Allergi og hudproblemer For både dyr og mennesker gælder det, at allergi forekommer, når immunsystemet overreagerer på et stof, der i sig selv ikke er skadelig for kroppen. Et stof som fremprovokerer en allergisk reaktion kaldes et allergen. For at et allergen giver allergi, skal kroppen som regel have mødt det pågældende allergen flere gange tidligere i løbet af livet. Allergi hos kat kan give symptomer i huden, men også fra luftvejene i form af allergisk astma. Det gennemgående symptom for allergi i huden er kløe. Allergi kan give forskellige typer af symptomer. Hos en del af de allergiske katte ses ikke en synlig reaktion i huden, men katten slikker med sin ru tunge pelsen af, så den får bare områder, eks. på maven, inder- eller bagsiden af lårene, den bagerste den af ryggen eller på forbene. Andre katte får væskende og kløende sår primært i nakken, på halsen eller i ansigtet.  Den gængse fremgangsmetode, når der undersøges for allergi, er først udelukkelse eller behandling af andre årsager til lignende symptomer (eks. parasitter, ringorm, bakterielle hudinfektioner mm.), for derefter at udelukke eller bekræfte en mulig foderallergi (fødemiddelallergi). Fødemiddelallergi vil sige, at kroppen reagerer allergisk på en specifik kulhydrat- eller proteinkilde (eks. kylling), så det har ikke noget med kvaliteten af et foder at gøre. Hudreaktionen kan være udtalt med store væskende sår og kan begynde i alle livsstadier fra 5 måneder til 14 år. Diagnosen bliver stillet ved at fodre med en specieldiæt, som fødemiddelallergikere normalt ikke reagerer på. Det kan være en færdigproduceret diæt, der købes hos dyrlægen eller en hjemmelavet diæt bestående af kulhydat- og proteinkilder katten ikke tidligere er blevet er præsenteret for (eks. kanin eller hest). Hvis symptomerne kun mindskes lidt eller slet ikke på specialdiæten, fortsættes udredningen og der testes for atopisk dermatitis. Atopisk dermatitis er en samlebetegnelse for allergiske hudreaktioner, hvor katten primært optager allergenet gennem huden. Allergenerne kan være mangeartede og her kan nævnes: pollen, husstøvmider, lagermider og lopper. Denne form for allergi starter oftest ved 1-2 års alderen, og anses for at være arvelig. Diagnosen atopisk dermatitis kan være svær at stille. Mistanken om atopisk dermatitis kan vækkes i tilfælde af symptomer (eks. kløe eller typiske hudreaktioner), og/eller en forhistorie (eks. sæsonbetingede symptomer eller opstart af problemet i den typiske alder) som er forenelige med allergi.  Den mest skånsomme behandling er hyposensibilisering, hvor der først laves en allergitest for at finde ud af hvilket eller hvilke allergener katten reagerer på. Der tages enten en blodprøve, som undersøges for antistoffer mod allergener, eller der laves en priktest, hvor små mængder udvalgte allergener sprøjtes ind under huden. Derefter fremstilles en vaccine ud fra de fundne allergener, og katten vaccineres efter et fastlagt skema for at vænne kroppen til allergenerne og derved hæmme den allergiske reaktion. Hvis hyposensibilisering ikke giver tilstrækkelig effekt eller fravælges grundet praktiske eller økonomiske årsager, kan symptomatisk behandling komme på tale. Samtlige former for medicin, der dæmper atopisk dermatitis og fødemiddelallergi (eks. binyrebarkhormon, antihistaminer eller cyclosporin) kan resultere i bivirkninger af forskellige grader, derfor vil valget af medicin bero på en opvejning af fordele og ulemper. Kosttilskud i form af Omega 3 og 6 fedtsyrer kan desuden have en gavnlig effekt på dæmpning af symptomer. Halthed og bevægeapparat Halthedsproblemer er en hyppig årsag til henvendelse hos dyrlægen og kan skyldes mange forskellige årsager. . En halthedsundersøgelse vil typisk indbefatte at man observerer dyret bevægelse sig rundt på gulvet at man føler og manipulere led og knogler. I mange tilfælde vil dyret komme med en reaktion fra det sted der gør ondt. Først vil man forsøge at udelukke problemet skyldes infektion, sår eller andre udvendige skader. Hvis der er mistanke om mere alvorlige problemer, såsom f.eks. brækkede knogler eller skader på sener, vil den videre undersøgelse oftest foregå under bedøvelse og inkludere mindst to røntgenbilleder. Hos katte er en hyppig årsag til haltheder problemer i knæleddet. Dette skyldes oftest løse knæskaller eller sprængning af et korsbånd. Vi har erfaring med behandling af begge disse to problemer og behandlingen vil ofte bestå i en operation af det pågældende ben. Nogle hunde kan udvikle gigt sidst i livet. Det kan skyldes mange forskellige årsager, men vil typisk altid være smertefuldt for hunden. En vurdering af gigtforandringer hos ældre hunde vil ofte indebære røntgenundersølger, for at kunne vurdere omfanget. Astma Astma ses hyppigst hos katte. Det viser sig som problemer med vejrtrækning og er som udgangspunkt altid behandlingskrævende. Hvis en kat gisper efter vejret eller trækker vejret med åben mund og udstående tunge, kan der desuden være noget alvorligt galt med enten hjerte eller lunger. For at behandle en sådan kat er det oftest nødvendigt at tage et røntgenbillede samt at lytte grundigt på kattens hjerte og lunger. Dette gør vi for at skelne mellem problemer med de to organsystemer. Hvis der er tale om astma eller Felin Allergisk Bronkitis, som det hedder med fine ord, vil dette kunne ses på røntgenbilledet. En behandling heraf kan være i form af tabletter med den samme type medicin, man bruger til mennesker. Herudover har vi også erfaring med anvendelse af inhalator til katte med astma. De fleste katte tolererer inhalator fint, og reaktionen på behandlingen er god. Der er oftest tale om livslang behandling. Infektiøse sygdomme (FIV - FeLV - FIP) Der findes flere alvorlige smitsomme sygdomme hos katte. Kattesyge ses sjældent i Danmark i dag, da vi har gode vacciner, der virker og giver god beskyttelse. Vi ser af og til "katteaids" (FIV) og "katteleukæmi" (FeLV). Denne sygdom findes blandt de vilde katte og kan herigennem smitte til vore egne katte. Infektionen smitter gennem kropsvæsker, og kan derfor smitte ved bid, brug af samme madskål og parring. Desuden smitter FeLV fra moder til afkom inden killingerne er født. Disse sygdomme mistænkes hvis man har en syg vildkat, og kan stilles vha. en blodprøve. Hos opdrættere blodprøves kattene inden parring for at undgå spredning af sygdommene ind i katterierne. Man kan vaccinere imod katteleukæmi, men ikke mod FIV. Ved påvisning af FIV eller FeLV, er aflivning ofte den eneste fornuftige løsning, da kattene har det dårligt og samtidig er til væsentlig fare for andre katte i deres omgivelser. En anden sygdom, som vi ser med jævne mellemrum, især hos unge utrivelige katte, er smitsom bughindebetændelse, eller FIP, feline infectious peritonitis. FIP er en sygdom, der kan vise sig på mange måder. Ofte er der tale om varierende grader af utrivelighed, vægttab og kronisk flåd fra bl.a. øjne og næse. Et andet hyppigt tegn er udspilning af maven, hvoraf navnet stammer. Den enkelte kat pådrager sig infektionen ved smitte fra andre katte. Den starter som en almindelig tarminfektion, men kan mutere inde i den enkelte kat og udvikle sig til en mere alvorlig sygdom, der i sidste ende ikke kan kureres. Når katten har fået konstateret FIP, er den ofte så dårlig at aflivning er den eneste mulighed. Sygdommen smitter ikke i sin farlige form direkte fra kat til kat. Ringorm Til trods for navnet er Ringorm faktisk en svampeinfektion. Infektionen giver typisk enten røde irriterede udslæt eller tørre skællende områder. Det kan sidde overalt på kroppen, men ses oftest i hovedet, på ørene eller på poterne. Svampen kan smitte til mennesker hvis man f.eks. bliver revet af kat eller killing, der har infektionen omkring kløerne. Det kan behandles og til mennesker bruger man ofte medicinsk salve. Katte behandles med flydende medicin, der skal gives i munden og hunde skal vaskes med medicinsk shampoo. Kroniske mave-tarm problemer Katte får ind imellem problemer med dårlig mave. Som udgangspunkt er en smule lind afføring ikke et alvorligt behandlingskrævende problem, og det går ofte i sig selv igen. Dog kan vedvarende diarre give anledning til bekymring, og kan være tegn på et mere alvorligt underliggende problem, der kræver udredning og behandling. Det vil ofte være en god ide at undersøge en afføringsprøve - en såkaldt flotation. En sådan undersøgelsen kan i mange tilfælde afsløre orm eller andre parasitter, der kan forårsage problemer. Hvis der samtidig opstår problemer i form af opkastninger, bør du reagere hurtigere på symptomerne. En enkelt opkastning om dagen, især hos langhårede katte, er ikke alarmerende, men hyppige opkastninger vil være behandlingskrævende. Især unge katte og hunde kan, have fremmedlegemer i maven eller tarmene. Det kræver undersøgelse med røntgenbilleder og i nogle tilfælde operation. Fedtlever Fedtlever forekommer oftest hos katte. Hvis en kat af en eller anden grund holder op med at spise, er der risiko for udvikling af fedtlever. Overvægtige katte er i højre risiko end andre. Symptomerne på fedtlever er, at dyret bliver stille, kaster meget op og vil ikke spise noget. Desuden vil nogle ved nærmere eftersyn have gule / gullige slimhinder. Det ses tydeligst i øjnene og i munden. Disse dyr kræver længerevarende behandling i form af tvangsfodring, væskebehandling og medicinering. Derfor vil denne patientgruppe oftest kræve indlæggelse iflere dage, i nogle tilfælde i op til tre uger. Men med korrekt behandling, kan mange af disse katte behandles og gøres raske igen. Hjertepatienter I forbindelse med den kliniske undersøgelse og sundhedstjek, lytter vi på dyrenes hjerte. Herved konstaterer vi, om der er hørbare mislyde. I forbindelse med udredning af disse patienter, anbefaler vi ofte både en røntgenundersøgelse af brystkassen og en ultralydsundersøgelse af hjertet. Disse undersøgelser giver en mere præcis vurdering af problemets omfang. Det er også med til at fastslå hvilken type medicin, der er nødvendig for at behandle problemet. Når først der er konstateret problemer med hjertet og en behandling er blevet sat i gang, er dette oftest en livslang behandling, men mange kæledyr får på denne måde forlænget deres levetid betragteligt.  Visse hjertelidelser er arvelige, og nogle racer er mere hyppigt afficeret end andre. De hyppigste af disse lidelser er HCM eller hypertrofisk cardiomyopati og problemer med hjerteklapperne (mitralinsufficiens). Disse hjertelidelser kan vise sig på mange måder. I nogle tilfælde, er det ikke engang muligt at høre mislyde på hjertet, i mere alvorlige tilfælde viser det sig ved pludselig død eller blodpropper i bagbenene. Der er derfor ofte regler og krav om skanning af dyr inden de bruges til avl. Reproduktion Livmoderbetændelse / fødsel og kejsersnit / tilbageholdt moderkage I kraft af vores samarbejde med katteopdrættere, har vi også erfaring indenfor fødselsproblemer. En kat med problemer med fødsel af killinger er ofte behandlingskrævende. Der kan være risiko for, at fødslen kan gå i stå med efterfølgende problemer med dødfødte killinger. Hvis man ikke kan få sat fødslen i gang med medicin, kan det være nødvendigt at lave kejsersnit. Hvis en kat, der lige har født, bliver meget dårlig i dagene efter fødslen, vil der oftest være tale om tilbageholdte moderkager og begyndende livmoderbetændelse. Dette kræver hurtig behandling. Ligeledes kræver betændelse i mælkekirtlerne hurtig behandling, idet både moderdyret og killingerne hurtigt bliver meget syge. Katte, der er blevet parret, men hvor killingerne af en eller anden årsag er døde, kan risikere at få livmoderbetændelse. Dette viser sig oftest som brunligt eller gulligt flåd fra skeden af katten. Her vil katten næsten aldrig være i stand til at udrense sig selv, hvorfor behandling er nødvendig. Behandlingen er længerevarende og kræver derfor ofte en indlæggelse og hormonbehandling i 5 dage, samt efterbehandling i 14 dage med antibiotika. De hyppigste problemer, der ses hos de helt unde killinger er diarre og øjenbetændelse. I de milde tilfælde klarer killingerne det selv, men hvis de holder op med at spise eller taber sig, er det nødvendigt at få disse dyr behandlet. Typisk er disse problemer af smitsom karakter, og hele kuldet bliver ramt i et vist omfang. Det kan derfor være en god ide at gå til dyrlægen med kuldet, hvis de alle bliver syge eller holder op med at tage på. En sund og rask killing bør tage ca. 100 gram på om ugen. Den ældre kat: Sukkersyge - stofskifte - nyrerproblemer De ældre katte får ofte nogle andre typer lidelser end de yngre dyr. Det typiske problem, som giver anledning til bekymring er først og fremmest vægttab. Der er flere årsager til vægttab. De hyppigste årsager er forhøjet stofskifte, nyresvigt og sukkersyge. Desuden kan dårlige tænder være en underliggende årsag, idet smerter i mundhulen kan gøre, at kattene ikke vil spise. Disse problemer vil kunne ses på en blodprøve og en klinisk undersøgelse. Hvis katten har forhøjet stofskifte, vil den typisk være meget sulten (mere end normalt), men selv om den spiser meget, taber den sig. Denne problematik kan behandles med medicin, men behandlingen er livslang. Desuden vil behandlingen sænke blodtrykket, og hvis der er et skjult nyreproblem, vil behandling af forhøjet stofskifte kunne udløse andre problemer. Hvis der derimod er tale om et nyreproblem, kronisk nyreinsufficiens eller nyresvigt, vil katten ofte drikke og tisse mere end normalt. Samtidig vil den ofte have kvalme og vil derfor ikke spise. På grund af nyrens funktion i opretholdelse af blodtryk og blodmængde, kan andre lidelser i form af forhøjet blodtryk og blodmangel ses. Da nyresvigt kun ses når der er mindre end 20 % af normal nyrekapacitet tilbage, og nyrerne samtidig ikke kan regenerere, stiller denne diagnose en slet prognose. Dog vil de tidlige stadier med mindre udtalte symptomer kunne lindres med korrekt fodring og jævnlige behandlinger med testosteron-lignende stoffer (anabolske steroider). Sukkersyge hos katte er, hvis man som ejer er indstillet på at behandle sin kat, muligt at få under kontrol. Det kræver dog på forhånd en vilje til give sin kat insulin i indsprøjtning 1-2 gange om dagen, samt at måle blodsukkeret med jævne mellemrum. Det største problem med disse katte er at få indstillet niveauet af daglig insulin. Indtil kattens sukkersyge er under kontrol, vil katten drikke og tisse mere end den plejer, samt tabe sig. |
Åbningstider
Adresse Frederikssundsvej 326 2700 Brønshøj Mail: 1@husumdyreklinik.dk |
|
|
|
